Hanhunderegister - For tilmelding se nederst på denne side.

På denne side kan du finde en oversigt over opdrættere som stiller deres hanhund til rådighed for parringer.

For at komme på listen skal følgende krav være opfyldt:

Man skal være medlem af Spanielklubben, også hanhunde fra andre lande. Hanhunden skal have A eller B stamtavle.

Hanhunden skal før parring være øjenlyst fri for arvelige øjensygdomme.
Amerikansk og Engelsk Cocker Spaniel må ikke have øjenlysning (ECVO attest) der er ældre end 12 måneder.
Hanhunden må ikke være registreret med samme øjensygdom som tæven i DKK*
Hanhunden skal før parring være HD-fotograferet og have en officiel HD-status registret i DKK med Status A, B eller C.
Clumber Spaniel skal have AD status 0 eller 1.
Hanhunden skal før parring være udstillet på en FCI-godkendt udstilling med mindst ”very good”.
Disse krav er gældende for alle spanielklubbens 8 racer.

* Pr. 1. juli 2013 inddeles diagnosen distichiasis i graderne ”let”, ”middel” og ”udtalt” på ECVO attesten. I en 5-årig forsøgsperiode (1. august 2013 – 31. juli 2018) indføres nedenstående supplement til avlsanbefalingen for racen: Forældredyrenes øjenattester må ikke være mere end 12 måneder gamle på parringstidspunktet. For hunde med påvist distichiasis, skal graden være registreret i DKK. Hvis det ene forældredyr har distichiasis i middel grad, må det andet maksimalt have distichiasis i let grad. Ved brug af udenlandsk avlspartner bortfalder kravet om graduering af distichiasis. Ved parring med en udenlandsk avlspartner uden graduering, må den danske avlspartner maksimalt have distichiasis i let grad. Denne forsøgsperiode vedrører kun Engelsk Cocker Spaniel samt Amerikansk Cocker Spaniel.

Der gøres opmærksom på, at opdrættere kan forbeholde sig ret til at selv at udvælge hvem de ønsker at få parret deres hanhund med, ud af dem der retter henvendelse omkring parring af tævehund.

Endvidere kan hanhunde ikke komme i dette register hvis den er registreret med uønsket- eller fejlfarve.

Det er GRATIS at være på listen, hvis man er medlem af Spaniel Klubben, ellers koster det 110,-dkk. om året for at være på listen, som kører fra 01. januar til 31. december hvert år. Pengene indsættes på konto: 9326 - 0009659803 eller med SWIPP 61681148 med tydelig anmærkning om at betaling er for avlsregisteret. Hanhundens stambogsnavn og stambogsnummer påføres også betalingen.

Udfyld formularen nederst på siden for at blive optaget. Det er vigtigt, at du fremsender et billede direkte på mail til Suzan Schmidt info@spanielklubben.dk
 
Suzan Schmidt
Vandlinggårdvej 8
Telefon: 29925887
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Suzan Schmidt | CVR: 35182624 | Vandlinggårdvej 8, 6100 Haderslev  | Tlf.: 29925887